IT B Eksamensdokumentation
Viral Markedsføring
Brugen af sociale medier (Facebook, Twitter, InstaGram, YouTube, Pinterest, Vimeo m.fl.) er eksploderet i løbet af de senere år og har skabt nogle helt nye muligheder for at markedsføre sig online som virksomhed – viral markedsføring er én af dem.
Slår man ordet “viral” op i Den Danske ordbog, finder man ud af, at viral vedrører noget med virus . Og hvad har det så at gøre med markedsføring, vil nogen måske spørge? Hensigten med viral markedsføring er at skabe indhold (videoer, tweets, billeder, updates mv.) på sociale medier, blogs, hjemmesider mv., som andre brugere spontant får lyst til at dele med andre, så indholdet spredes som en virus .
Kort sagt – når viral markedsføring lykkes, er spredningen både massiv, hurtig, effektiv og billig (hvis ikke gratis).
Men viral markedsføring stiller også høje krav til virksomhedens indhold på sociale medier, blogs mv.! Ihvertfald hvis ønsket er at tiltrække nye kunder, brande virksomheden (dvs. øge det generelle kendskab til virksomheden og give forbrugerne en positiv opfattelse af den) og skabe vækst.
Derfor er der opstået et nyt behov for medarbejdere, som kan drifte de sociale medier – og ikke mindst udarbejde en strategi for, hvordan virksomheden skal tiltrække nye kunder med viral markedsføring.
En af udfordringerne ved viral markedsføring er netop, at det kan være svært at forudsige, hvad der bliver en viral succes (eller det modsatte), og man er ikke selv herre over, hvem der modtager indholdet. Det er forbrugerne, der bestemmer!
Hvad fungere med viral markedsføring
Diskutér følgende med dine medstuderende og lav en liste med fem punkter ud for hvert spørgsmål:
-
Hvilke mekanismer fungerede positivt i de virale historier, som gik godt? Konkurrencer
-
Hvilke ting fungerede ikke i kampagnen fra just-eat.dk? Måden de fik sagt tingene.
-
Hvad gik galt i kampagnen fra Visit Denmark? De bruger en blondine, og vil have mænd fra andre lande til at komme og få dansk ”Hygge” med de danske kvinder.
Effekt af negativ omtale
Har just-eat.dk og Visit Denmark trods alt fået noget positivt ud af deres virale historier? Og i så fald – hvilket?
Hvis de har fået noget positivt ud af det er fordi kunderne der har set annoncerne synes de har været sjove.